Sporty Spice

Bluse: Monki, bukser: Vila, sko: H&M

Manner, det er altså virkelig svært at undgå sort tøj! 😀 Jeg bliver automatisk helt vildt sporty, for de eneste ikke-sorte sko, jeg har, er sneakers. Og jeg kan ikke have nederdel på, for jeg har kun sorte strømpebukser. Så i denne uge må I altså lige bære over med mit sporty jeg! 😉

PS: Forklaring til sidste billede: Min kæreste siger: “hey skat, kan du ikke også prøve at lave den der Svanen eller hvad den nu hedder?!” Og det er så det, jeg forsøger – meeeget yndig svane, hvis jeg selv skal sige det. 😀 … Har desværre ingen undskyldning for at se dum ud på de to andre. 😉

Ugens udfordring

Ok, jeg fik denne her idé, da jeg i går aftes stod og børstede tænder. Hvad med, at jeg hver uge (eller måske hveranden, -tredje eller -fjerde) afholder ugens udfordring, hvor jeg skal gøre et-eller-andet i løbet af ugen? Jeg kan ikke lige komme på en masse eksempler, men det er her, I kommer ind i billedet. Det er nemlig jer, der skal bestemme, hvad jeg skal gøre!

Da det jo er første gang, jeg prøver det i denne uge, har jeg ikke fået nogle fantastiske forslag fra jer, så jeg har selv fundet på et: I denne uge må jeg ikke gå med sort tøj – overhovedet!

Jeg aner ikke, om jeg kan holde det, men det er sgu da meget sjovt at prøve noget lidt anderledes. 😉 Derfor har jeg i dag iført mig dette:

Blazer, jeans og sko: H&M, striktop: Monki

Så hvad siger I? Er det et tåbeligt eksperiment eller tror I, det vil være meget sjovt? Hvis I allerede nu har nogle forslag til næste omgang, så skriv dem endelig i kommentarfeltet, men det skal altså ikke være noget, der er pinligt eller ubehageligt for mig, så den er måske nok lidt svær. Jeg regner med jer! 😉  

Uheld for kun 50 kr.

Hæhæhæ… 😀 Kom forbi dette skilt hos sådan en mobil-butik den anden dag. Det er næsten ikke til at se, at de i første omgang lavede en stavefejl og diskret har rettet det, vel? 😛 Jeg fatter bare ikke, hvorfor de ikke lige bruger de 5 min. på at printe et par nye A4-sider – men ok, så havde jeg jo selvfølgelig ikke noget at more mig over…

“CopyCat Couture”

Man får virkelig lyst til at købe noget tøj med det mærke, ik’? 😀 Ikke desto mindre har jeg forelsket mig i denne kjole:

Jeg prøver virkelig at begrænse min shopping efter sidste måneds øjenåbner, så jeg siger til mig selv, at jeg ikke må købe den. Kan I ikke lige tale mig fra det? 😀 Den er jo både lidt 80’er grim og man vil kun få den brugt én gang, fordi den er så speciel, men alligevel bliver jeg ved med at tænke på den. Suk, altså.

Hvis du ikke kan stå imod og har finanserne i orden (ikke fordi den er dyr, men alligevel), så kan den findes på ebay her til ca. 38 pund + fragt. Og nu hvor du er i gang, så køb lige en med til mig, ik’? 😉

Søndag morgen med solskin…

…tilbringes bedst på terrassen med lækker morgenmad og -juice:

Ahh… 😀 Nu står den på familiekomsammen og jeg er netop kommet i tøjet. Håber I har nydt søndagen!

Body: Monki, chinos: Gina Tricot, sko: Shoe Biz

1. maj

Hvad sker der lige for efterårsvejret udenfor?! Det er da til at blive helt deprimeret over. Og hvad værre er, er, (manner, det ser underligt ud med de kommaer?!) at jeg ligger under dynen for nedrullede gardiner og har hovedpine – ihh!

Nu vi er ved efterårs-feeling, så kan jeg da lige vise jer et par ting fra Weekdays/Monkis AW-kollektion som jeg var forbi og kigge på under presseugen.

Buksedragt fra Weekday

Frakke fra Weekday

Støvler mv. fra Monki

Sjal/kappe/tæppe fra Weekday

Jeg ved ikke præcis, hvornår tingene kommer i butikkerne, men vil skyde på omkring august. Dog synes jeg, at jeg allerede så buksedragten i Weekday for et par dage siden, men ved ikke, om jeg tager fejl. Er helt vild med Weekdays ensfarvede, enkle items, og jeg kunne især godt tænke mig kappen. Og buksedragten, hvis det absolut skal være!

Det er lidt sjovt, det der med fotos fra diverse PR-bureauer – vi bloggere vælger (for det meste) allesammen noget forskelligt ud som vi fotograferer (formentlig det, der afspejler vores stil hver især), og på den måde undgår I læsere jo at glo på de samme 4 ting på alle blogs. Smart. 😉

Nå, håber jeres 1. maj har været lidt mere spændende end min på trods af, at vejret ikke ligefrem er til bajere i Fælledparken. God lørdag!

Så skete det igen!

På trods af øjenåbneren om mit forbrug faldt jeg i går i igen. Det var hos Røde Kors på Nørrebrogade, og når der kun er ét styk af tingen, så er man jo nødt til at slå til – det giver vel sig selv? 😀 Derfor kom jeg hjem med denne frakke i noget ruskinds-agtigt materiale:

Jakke: Genbrug, chinos: H&M, sko: Shoe Biz, net: Weekday

Den er lidt speciel, idet den er så lang, men jeg synes altså, at den er rigtig fin. Den minder mig om Stephanie fra Anywhos Kobra-frakke, og jeg har da også tænkt mig at lure lidt på hende for at finde inspiration til stylingen.

(Fotos fra anywho)

Hvad synes I om den – altså min jakke? Fungerer det at den er så lang eller er den helt håbløs?