Category Archives: Rejse

2. juledag

Så er der ikke mere grisefest til mig! Maden kommer jeg nu ikke til at savne. Dagen i dag har jeg i stedet for spenderet sammen med mine forældre. Vi har gået tur i skoven – vældig hyggeligt. Og så forbrænder man jo nok også en brøkdel af al den julemad, der er røget indenbords i løbet af de sidste par dage.

Jeg havde jo lovet at flashe et par af mine julegaver. Har valgt et par stykker ud – ikke nødvendigvis de bedste, men fordi jeg lige havde dem ved hånden og de tog sig godt ud på foto. 😉

Flotte bogstaver fra AlphaArt som skal pynte i mit køkken

Juhuu, abonnement på min yndlingsblad!

Min kæreste havde lavet noget af et udstyrsstykke. Udover et meget flot sæt undertøj gav han mig denne æske:

Inden i æsken var der sørme flere æsker på rigtig babuschka-dukke manér:

Og til allersidst fandt jeg denne meget flotte tegneserie på bunden:

Jeg ved ikke om I kan læse hvad der står i taleboblerne, men ellers kan jeg afsløre, at han har inviteret mig til en europæisk storby efter eget valg! 😀 Til sidst i brevet stod der dog: “Gælder desværre ikke shoppingudgifterne. Det har jeg simpelthen ikke råd til, skat.” Haha, så slem er jeg da heller ikke?! Så er spørgsmålet bare hvor jeg skal tage hen. Har prøvet London, Berlin og Paris, så måske skulle man prøve noget nyt? Forslag er velkomne! 🙂

Reklamer

Hurra!

Så kom man endelig hjem til det mørke Jylland! Bortset fra DSBs forsinkelser (læs: Da vi i Skanderborg fik at vide, at toget ikke kørte længere end til Århus) gik turen uden problemer og i selskab med søde veninder.

Mit eneste problem er egentlig, at der er grænser for, hvor meget fashionabelt man kan komme i nærheden af herude på landet, så derfor har jeg lidt vanskeligt ved at hitte ud af hvad jeg skal skrive på bloggen. Ikke mindst fordi min kuffert som bekendt udelukkende består af gaver og et minimum af tøj. Men så kom min søster med den pragtfulde idé, at jeg da bare kunne vise, hvad man kunne finde i sin mors tøjskab, når man var strandet ude midt i ingentingen. Så vi har været på jagt – resultatet skal jeg nok vende tilbage med!

PS: Beklager hvis det tager lidt tid før billederne vises, men det skyldes, at jeg har glemt stikket til mit eget kamera derhjemme og i mellemtiden har jeg lånt min fars fancy-pancy kamera som tager kæmpestore billeder – der arbejdes på komprimerings-sagen.

Jeg længes…

Ja, sne er da som sådan ok, men jeg vil nu altså hellere tilbage til det varme Australien! Jeg var der tidligere i år med min kæreste (omend man ifølge collagen kan få indtryk af at jeg var af sted alene!) og det var simpelthen så skønt. Disse billeder er primært fra det nordøstlige Australien i staten Queensland. Vi var også i den sydøstlige del af Australien samt på New Zealand. Måske kan I se billeder derfra når jeg længes tilbage en anden gang…